SURPRISE!

...Hvad er det jeg ser? Ingen smeltende isbjerge? Ingen Freja Beha (Mmm. Heldige Irina Lazareanu.) i Yetti-kostume? Ingen generel latterliggørelse af 100 års modearv?

Er det... er det den første virkelig gode Chanelkollektion så langt tilbage jeg kan huske?

(-Hav efter den sætning i mente at jeg godtnok er 18, men har været mode-affecionado siden en beskeden alder af 9, kun med få års frafald i form af "FuuUUck ALT mand, jeg skal være PÅNKER/...goth/hIpPiE!")

Ja, det er det! Alt, jeg gentager; ALT ved showet tiltaler mig, helt ned til Karl Lagerfeld's genbrug af ikoniske Chanel-materialer (kvilt, fx) som jeg normalt HADER (det var kun smagfuldt i samtiden, drop det nu!).

Jeg hører til en af de periodekonservative gamle snobber der er af den holdning, at når man overtager et ikonisk modehus, så skal man ikke egotrippe under en større kunstners navn, man skal videreføre husets grundlæggende æstetik. Coco Chanel var til enkel, elegant funktionalitet, hvilket er tre nøgleord man ikke just kan påstå at Karl Lagerfeld har inkorporeret i sit virke som boss hos Chanel. Faktisk har han perpetuelt voldtaget alt hvad jeg elsker ved huset i en fejlfortolkning af visuel arv, hyldet til skyerne af demente, luxus-fikserede modejournalister der var bange for at blive blacklisted af Kejser Karl.

Men i år virker det. Musikken er tilpas dyster, catwalken er ubegribeligt smuk, og selv de overdetaljerede, glitrende bukserdragter af tweed er nogenlunde stilfulde. Jeg elsker at KL turde lave et show fyldt med mit højt elskede doom/gloom (den stilfulde slags, naturligvis), flere sæsoner efter alverdens modeguruer har erklæret finanskrisens sortsyn passé, og alle de andre børn er begyndt at fyre op for pastellerne og juvelfarverne, selvom det altså er vinter. Ja ikke i virkeligheden vel, men på modekalenderen er det.

Og flats ER uigenkaldeligt tilbage. Tak, modeguder, for at huske på de af os der er pænt høje i forvejen, jeg selv og min kære medblogger Malene inkluderet.

-Solveig